Fjernaflæsning og forbrugsoverblik

Fuld overblik over forbruget med fjernaflæsning

Med vores fjernaflæsning af elforbrug og vandforbrug har du fuldt overblik over forbruget.  Uanset om du  bruger vores system som den primære aflæsning af forbruget ved hver udlejning, eller benytter systemet til kontrol af dit bureaus afregninger, garanterer vi, at du får et bedre overblik over sommerhusets energiforbrug.

Når du ønsker at se forbruget, kan du se på timebasis, hvor meget der er brugt. Ønsker du aflæsning for en given lejeperiode, vælger du blot tidspunkt for start og slut. Så får du både et time-forbrug, og en sammentælling af det totale forbrug i lejeperioden.

Hvis dit bookingsystem understøtter fjernaflæsning og automatisk afregning, kan dine gæster afregnes helt automatisk. Skulle der opstå tvivl om det egentlige forbrug, kan timeoversigten benyttes som dokumentation.

 

Opdag usædvanligt forbrug

Udover dokumentation af forbrug, er det også muligt at opdage et øget forbrug af el eller vand. Et øget forbrug kan være tegn på at noget er tændt utilsigtet, eller at der skader/fejl, som skal tilses. Eksempler på fejl der er opdaget med vores aflæsning:

  • Utæt poolliner
  • Løbende toilet
  • Forkert indstilling af varmepumpe

Af kommende funktioner baseret på vores fjernaflæsning kan nævnes automatiske alarmer (mail/sms) som advarer om fejl. Med automatiske alarmer vil de fleste fejl blive opdaget hurtigere, og omkostninger til forbrug og udbedring af følgeskader minimeres.

 

Manuel fjernaflæsning / stikprøve

Du kan sagtens benytte vores fjernaflæsning, selv om dit booking system ikke understøtter automatisk aflæsning. Vælg ankomst- og afrejsedato samt -tidspunkt, og hent forbrugsdata og pooltemperatur på time niveau for hele perioden. Den manuelle aflæsning kan også benyttes til stikprøvekontrol af dit bureaus forbrugsafregninger.

Du kan også vælge vores premiumabonnement og lade os foretage stikprøvekontrollen for dig.

 

Undgå pilfingre

Vores fjernaflæsning installeres i husets eltavle, af en autoriseret elinstallatør. Herved undgår du at pilfingre eller nære gæster “kommer til” at tage noget fra. Selv hvis der slukkes for internettet, tæller systemet videre, og leverer data når der igen er internet.

 

Brugerfladen

Alle vore abonnementer, undtaget simpel, giver adgang til historisk timeaflæsning. Ønsker du kun vores gratis abonnement (simpel) vil du kun have mulighed for at se seneste aflæsning

Her vælges ønskes periode for overblikket – fx. ankomst og afrejsetidspunktet

Fjernaflæsning af el og vand - datovælger

Her vises forbrug for el og vand, samt poolens temperatur på timebasis.

Fjernaflæsning af el og vand - timeforbrug